Officially CPD certified learning materials

Go to wellspect.com


Fækal inkontinens

Fækal inkontinens (FI) er det symptom, der klassificeres som det mest generende for patienter. FI er også den mest underrapporterede lidelse på grund af dens tabubelagte karakter og den forlegenhed, der er forbundet med den.

Der findes forskellige rapporter om prævalens med variationer fra 0,4 til 18 % af befolkningen. Nogle gange rapporteres en højere forekomst hos kvinder, og lidelsen ses ofte hos ældre personer, hvilket kan skyldes de anatomiske forskelle på kønnene og derudover faktorer forbundet med aldringsprocessen.

Definition og klassifikationer

Definitionen på FI er ufrivilligt tab af rektalindhold (afføring) gennem analkanalen og manglende evne til at udskyde en tømning til et socialt acceptabelt tidspunkt.

Der findes tre klassifikationer af FI-symptomerne:

  1. Passiv inkontinens: Defineret som ufrivilligt afgang af afføring uden trangfølelse eller fornemmelse af behov for at skulle af med afføring,
  2. Tranginkontinens: Defineret som afgang af tarmindhold på trods af forsøg på at holde på afføringen.
  3. Blandet inkontinens: Defineret som skiftende forekomst af trangfølelse.

Vurdering, diagnose og behandling af FI skal tilpasses den enkelte person.

Behandling af FI

Væske og kost

Konservativ behandling ved hjælp af livsstilsændringer og medicinering er de første behandlingstrin. For at opnå en effektiv behandling kræves der forståelse og accept af behandlingen med henblik på overholdelse af medicinering, men også ændringerne af kosten og livsstilen.

Derefter bør behandlinger tilbydes i overensstemmelse med pyramiden for behandling af tarmen:

 

AID0054550

Farmakologiske behandlinger

Farmakologiske behandlinger, herunder orale præparater og stikpiller, har vist lave responsrater på 20-40 % i forskellige kliniske forsøg med symptombaserede primære målsætninger.

Transanal irrigation

For nogen er transanal irrigation en god behandling mod fækal inkontinens og har vist sig at lindre symptomerne på FI samt øge livskvaliteten, styrke socialiseringen og dermed undgå behovet for eskalering til mere invasive behandlinger.

Læs mere om transanal irrigation (TAI).

Sakral nervestimulering og kirurgisk behandling

Neuromodulering, f.eks. sakral nervestimulering (SNS), er rapporteret til at reducere symptomer med 50 % for FI hos omkring 67-100 % af patienterne i kliniske undersøgelser. Denne behandling tilbydes muligvis ikke i alle geografiske områder. Hvor denne behandling ikke tilbydes eller ikke er egnet, kan personer vurderes af speciallæger med henblik på at overveje en stomi som behandling af deres symptomer.

Yderligere håndteringsstrategier

Målet med behandling af tarmen er at reducere antallet af FI-episoder og forbedre livskvaliteten. På trods af forskellige behandlingsmuligheder opnår mange personer ikke en markant og langsigtet forbedring i form af et reduceret antal episoder. Det betyder, at mange patienter stadig skal bruge hjælpemidler, fækale propper og barrierecremer til at håndtere deres symptomer. Bleer tjener kun til at holde afføringen tilbage og undgå lækager på tøj, sengelinned, udstyr osv.

Der findes intet, som kan fjerne afføring og undgå beskadigelse af overhuden efter en lækage, så for alle, der har mistet kontrollen over deres tarmfunktion, skal bleen skiftes straks, og huden vaskes.

En fækal inkontinensprop er en passiv barriere for at forhindre FI-episoder, som giver øjeblikkelige resultater og kan være den eneste behandling eller bruges sammen med andre behandlinger såsom biofeedback, kostændringer og/eller brug af medicin. Forskellen på fækale inkontinenspropper og inkontinensbind er, at propperne er mere invasive. De har til gengæld fordele såsom bedre lugtkontrol og reducerede potentielle hudproblemer. Barrierecreme kan muligvis også være nødvendig for at stoppe yderligere skader på den sarte hud.

 

Nedenfor kan du blandt andet downloade vores powerpoint-præsentation, som indeholder mere udførlig information samt noter og billeder.

Emner: