Rygmarvsskade betyder skade på selve rygmarven, nogle gange i kombination med skade på nerveenderne i den laveste del af rygmarven. Hvert år får cirka 7.500 mennesker i Europa så alvorlig en rygmarvsskadede, at de får permanente komplikationer. I USA er tallet cirka 10.000 mennesker pr. år.
Rygmarven har cirka samme tykkelse som en finger og den er meget sart. Den ligger i en væskefyldt kanal i rygsøjlen. Rygmarven består af celler, der sender og modtager signaler, til og fra hele kroppen. Takket være disse signaler, kan vi blandt andet bevæge vores arme, ben og andre af kroppens muskler. Disse signaler kontrollerer også kroppens evne til at tømme både blære og tarm.
Sådan påvirker en rygmarvsskade blæren
Hvis rygmarven er beskadiget, er signalernes evne til at bevæge sig frem og tilbage nedsat, og det giver problemer med at tømme blæren.
Der er forskellige former for skader på rygmarven. Jo højere oppe på rygmarven skaden sidder, jo flere muskler er berørt. Ved paraplegi er rygmarven så beskadiget, at benene er berørt. Ved tetraraplegi er både arme og ben berørt.
Fuldstændig rygmarvsskade betyder, at rygmarven er helt afskåret. Der kan ikke komme nogen signaler igennem, og det betyder, at al følelse og bevægelighed er forsvundet under det sted, hvor skaden sidder.
Hvis skaden er ufuldstændig, har du et vist tab af kontrol over musklerne. Men nogle signaler kommer igennem. Hvis du har en vis motorisk kontrol i arme og hænder, vil du sandsynligvis kunne vælge selvkateterisering til at tømme blæren.
Den anatomiske placering og graden af skaden bestemmer, hvilken type blæretømning du kan vælge. Forenklet sagt er det sådan, at jo højere skaden sidder, jo mere alvorligt kan det være for dit helbred. Det skyldes tab af styring og kontrol over vandladningen fra hjernen og dens centre.
En skade, som sidder over ryghvirvel TH12 /L1, kan give noget, som kaldes detrusor-sphincter-dyssynergi. Det betyder, at når der ikke er nogen central styring af nerverne, tager et reflekscenter over, og det giver kaos i impulserne til blæren og lukkemusklen. Resultatet er, at blæren og lukkemusklen modarbejder hinanden, og det er farligt, fordi der opbygges et højt tryk i blæren, så urinen løber tilbage til nyrerne, hvilket kan ødelægge dem. Det er også forbundet med en øget risiko for infektion og inkontinens.
Den primære behandling er at mindske trykket i blæren med medicin og tømme blæren med RIK.
Hvis du har en skade længere nede på rygmarven eller under TH12/L1-niveauet, mister du muskeltonus i blæren og lukkemusklen (sphincter). Det skyldes, at dette område sørger for den refleksbetingede tømning af blæren. En fuldstændig skade medfører arefleksi i detrusormusklen (manglende sammentrækning af blæremusklen).
Skader under dette reflekscenter påvirker nogle af eller alle nerverne i området. Det afhænger af læsionstypen. Hvis alle nerverødder er påvirket, forekommer tilstanden akontraktil detrusor og sphincter. Ufuldstændige læsioner er dog mest almindelige. Her er kun nogle nervefibre berørt, så den fungerer måske delvist. Fyldning af blæren kan f.eks. blive registreret, men aktivering af detrusor- og/eller sphincter er ikke mulig.
En lav rygmarvsskade medfører retention eller ufuldstændig tømning af blæren, urinvejsinfektioner og (overløbs)inkontinens. Den primære behandling er RIK.
Det er også værd at nævne, at nye undersøgelser tyder på, at op mod 30 % af dem, som mister kontrollen over blæren, får funktionen igen nogen tid efter skaden.
ryk.dk
RYK er en dansk interesseorganisation for mennesker med rygmarvsskader.
asia-spinalinjury.org
American Spinal Injury Association tilbyder en lang række oplysninger, links, nyheder og sociale begivenheder for alle med en rygmarvsskade.
dlf.org.uk
På Disabled Living Foundations hjemmeside er der en masse hjælp og rådgivning at hente om produkter for både patienter og sundhedspersonale.
escif.org
European Spinal Cord Injury Federation er en organisation, som repræsenterer 30 nationale organisationer fra 26 lande i Europa.
spinalistips.se
Spinalistips er fyldt med tips til mennesker, der har haft en skade, som har påvirket deres håndfunktion og mobilitet, og til deres omsorgspersoner og familie. Der er hundredvis af tips om hverdagens udfordringer, og disse tips hjælper patienterne med at få en bedre livskvalitet.
