At kunne tømme urinblæren ved behov er ikke nogen selvfølge for alle. Personer, som af forskellige årsager ikke har en normal blæretømningsfunktion, behøver et hjælpemiddel for at kunne tømme blæren – som regel anvendes et urinkateter. Katetret kan være en fast løsning, et såkaldt permanent kateter, eller indføres og fjernes ved hver kateterisering, såkaldt intermitterende kateterisering.
Intermitterende kateterisering blev introduceret allerede i 1946. I starten blev metoden kaldt for SIK (Steril Intermitterende Kateterisering). Dr. Jack Lapides konstaterede imidlertid omkring 1972, at det var vigtigere at opnå regelmæssig tømning af urinblæren end at udføre behandlingen sterilt. Han introducerede i stedet begrebet RIK (Ren Intermitterende Kateterisering). RIK anses i dag for at være ”golden standard” for de fleste patienter med manglende evne til at tømme blæren.
Golden standard
Intermitterende kateterisering er dagens ”golden standard” som:
Beskytter de nedre og øvre urinveje
Mindsker forekomsten af UVI
Reducerer urininkontinens
RIK
Brugeren udfører selv RIK i hjemmet eller på sygehus:
For at kunne anvende RIK kræves der egentlig kun daglig intim hygiejne. Brugeren kateteriserer sig selv som en hverdagsrutine. Man anvender ofte færdige katetersæt, hvori der indgår sterilt vand. Anvendes et tørt kateter, lægges det i blød i postevand, eller i henhold til klinikkens rutiner.
SIK på hospital:
Brug færdige sæt, hvori der indgår sterilt vand, eller læg katetret i blød i sterilt vand. Omgivelserne omkring urinrørsmundingen vaskes med vand og sæbe.
Teknik
Katetret føres ind i urinrøret. Når urinen begynder at løbe, føres katetret yderligere et par centimeter ind og fjernes ikke, før urinstrømmen er helt ophørt. Derefter trækkes katetret langsomt ud, samtidig med at der anlægges et forsigtigt tryk over blæren for at opnå fuldstændig tømning. Kateteriseringen kan udføres i siddende, liggende eller stående stilling. Eventuelt kan der kræves hjælpemidler som fx spejl, håndtag, urinpose eller forlængerslange.
Frekvens
Frekvensen af kateterisering styres af urinmængden. Denne bør ikke overstige 400 ml. Studier har vist en klar sammenhæng mellem lange katateriseringsintervaller og forekomsten af bakteriuri. Ved total urinretention er det normalt med kateterisering 4–6 gange per døgn. Normalt udføres kateterisering ikke om natten.
