The content of this page is intended for healthcare professionals only.

Are you a Healthcare Professional?

X
Sarah on beach banner

Almindelige tarmproblemer

Tarmene kan give de fleste af os problemer af og til, men som regel får vi det bedre efter få dage. For andre er problemerne vedvarende. Det er udfordrende at leve med tarmproblemer, og det kan begrænse livskvaliteten, som for eksempel det sociale liv eller bare det at gå på arbejde. Samtidig er det også svært at tale om.

Det er imidlertid vigtigt at få talt om disse problemer og at søge hjælp. Med støtte og den rigtige behandling kan du få dit liv tilbage. Tarmproblemer kan være alt fra kronisk forstoppelse til at tilbringe timer på badeværelset på grund af manglende tarmkontrol, hvor fækal inkontinens kan forårsage uheld. Det kan også være en kombination af begge dele.

Forstoppelse

Forstoppelse er et almindeligt helbredsproblem, der er kendetegnet ved sjælden og uregelmæssig afføring, der medfører hård, tør afføring, som er vanskelig at komme af med. Det kan forårsage alvorlige mavesmerter, oppustet mave, ubehag og længere perioder på toilettet i forsøg på at komme af med afføringen.

Fækal inkontinens

Fækal inkontinens er en anden almindelig tilstand, der påvirker så meget som 10 % af den almindelige voksne befolkning. Fækal inkontinens betyder ufrivillig lækage af tarmluft, flydende eller fast afføring, hvilket medfører uheld. Dette kan være dybt frustrerende, medføre problemer med hygiejnen og begrænse sociale interaktioner. 

Årsager

De underliggende årsager til tarmsymptomer kan variere. Neurogen TarmDysfunktion (NTD) er når årsagen er neurogen, dvs. en sygdom i eller skade på centralnervesystemet eller de perifere nerver, der er involveret i kontrollen af tarmtømning

For eksempel:

  • Rygmarvsskade
  • Multipel sklerose
  • Rygmarvsbrok
  • Parkinsons sygdom

Andre tilstande, som kan føre til tarmdysfunktion er:

  • Funktionelle tarmlidelser (FBD), når der ikke findes nogen underliggende årsager
  • Dysfunktion i bækkenbunden – for eksempel komplikationer efter en fødsel
  • Efter kirurgi – for eksempel Low anterior resektionssyndrom (LARS)
  • Hirschsprungs sygdom
  • Kræft i tyktarmen eller endetarmen
  • Anorektal misdannelse