Sponsorater som Wellspects er som at plante et træ for fremtiden

Som 10-årig fik Christian Seidel brug for en kørestol, og i den fandt han et nyt aktivt fællesskab i kørestolsbasket. Sporten har lige siden været en stor del af hans liv – og nu tager den ham endnu en gang til USA. Ifølge ham er det sponsorater som Wellspects, der gør det muligt at udleve drømmene om en professionel karriere for ham og mange andre.

Han var en aktiv og glad lille dreng, der elskede at spille fodbold med kammeraterne. Men jo ældre han blev, jo sværere var det for ham at bevæge sig som de andre børn. Da han blev 10 år gammel fik han sin første kørestol. Kørestolen har dog ikke forhindret Christian Seidel i at blive professionel idrætsudøver – tværtimod!

31-årige Christian er født med sygdommen Spina Bifida. En medfødt defekt i rygsøjlen som giver problemer med mobiliteten samt blære- og tarmdysfunktioner. Netop derfor fik Christian som barn brug for en kørestol.

Det var faktisk ikke så svært at lære at brugen stolen, for jeg var aldrig bange for at vælte. Jeg testede, indtil jeg væltede, og så lærte jeg mine begrænsninger på den hårde måde. Så gennem ikke at være bange og bare turde udfordre mig selv, som basket i høj grad hjalp mig med at gøre, så lærte jeg stolen at kende meget hurtigt, fortæller Christian.

Lærte hurtigt kørestolen at kende

Det var egentligt Christians mor, der mere eller mindre tvang ham til at starte i parasports-idrætsforeningen FIFH i Malmö, da han fik sin kørestol. Basket var den første sportsgren, Christian testede, og nu er det pludseligt 21 år siden, han spillede sin første basketballkamp.

Efter bare fire eller fem måneder havde jeg lært min kørestol rigtig godt at kende. Det passede nærmest perfekt for mig at starte med sporten samtidigt med, at jeg skulle lære min kørestol at kende, fortæller Christian.

Der gik ikke længe, før Christians karriere tog fart. Allerede som 13-årig vandt han sit første svenske mesterskab i sin første sæson i ligaen. Da han var 15 år gammel, blev han udtaget til sin første landsholdssamling og var med i Tyrkiet, da Sverige vandt EM bronze og kvalificerede sig til VM i Frankrig året efter.

Det var en kæmpe stor oplevelse at være med landsholdet i udlandet. Det var første gang, jeg rigtigt var ude at flyve og var så langt væk hjemmefra, og så at vinde bronze med holdet.. Det var virkelig en stor oplevelse!

Efter det har Christian fået mange flere titler på sit CV. Han har vundet EM guld i Italien, EM sølv i England, VM sølv i Tyrkiet og meget mere.

International karrirere

Udover landsholdet, hvor Christian var med i 16 år, har han spillet i både Tyskland, Italien, USA og Spanien.

Det var i Italien, han mødte en anden spiller, som netop havde taget sin eksamen på et universitet i USA, hvor han samtidigt havde dyrket sporten på højeste niveau.

Det var sådan, jeg blev introduceret til University of Wisconsin-Whitewater. Og så besluttede jeg mig for at rejse derover og se, hvad det var for noget. Jeg elskede det med det samme, besluttede mig for at ansøge og blev optaget.

Christian blev i USA i fem år og uddannede sig i universitetets program Health and Human Performance. Han spillede for sit universitetshold, mens han studerede, og her var han med til at vinde to college-titler og var med til slutspillet samtlige fem år i træk.

Jeg fik også chancen for at spille med og mod nogle af de aller bedste spillere i verden. Det er jo noget, jeg drømte om, da jeg var barn hjemme i Sverige. At se de her stjerner spille ville være stort. At tænke på at spille imod dem i fremtiden.. Det var jo ikke engang på tale. Pludseligt så sad jeg der bare og spillede mod de aller bedste. Det er stort at tænke på.

Så længe det er sjovt!

Efter en tur tilbage til Europa under corona-pandemien har Christian igen fundet sig til rette i Amerika, hvor han har fået muligheden for at spille med sit gamle hold og samtidigt starte på sin master.

Men hvor længe skal den 31-årige svenske fyr så blive ved med at dedikere sit liv til kørestolsbasket?

Den dag, jeg kan gå ind i en match og i en hel kamp, i en hel sæson, aldrig misse et skud, så slutter jeg... Det kommer jo aldrig til at ske, siger Christian og griner.

Det betyder bare, at man altid kan forbedre sig. Og så længe jeg tænker sådan og har den drivkraft, at jeg enten selv kan udvikle mig, eller at jeg kan lære andre at blive bedre, så bliver jeg ved. Så længe jeg har det sjovt, og det har jeg endnu!

Vigtige sponsorater

Wellspect er officiel sponsor for IWBF, International Wheelchair Basketball Federation, og som professionel spiller og tidligere træner ved Christian, hvor vigtigt det er for sporten, at firmaer som Wellspect bakker op og støtter økonomisk.

Det betyder mere end noget andet. Man ser det måske ikke direkte, men sponsorpengene giver muligheden til, at en nybegynder, der starter i England, Sverige eller Danmark, kan have råd til at udøve sporten. Det var sådan, jeg fik min egen stol til kørestolsbasket, siger Christian og fortsætter:

Og nu kan jeg efter 21 år fortsat spille og opnå alt det, jeg har opnået gennem min karriere. Det er sket, fordi nogen valgte at sponsorere mit hold dengang. Så måske ser man det ikke lige med det samme, men det er jo en investering i fremtiden. Det er som at plante et træ – det tager måske tid, men til sidst blomstrer det.

Emner: