Et rectocele er en bule i den forreste eller bageste rektalvæg, hvor afføring kan sætte sig fast, hvilket resulterer i ufuldstændig tømning.
Symptomer på rectocele
Rectocele eller posterior vaginal prolaps er en almindelig tilstand hos kvinder, hvor endetarmen skubber til den bagerste skedevæg, hvilket forårsager en bule eller udposning inde i skeden. Her kan afføringen sidde fast, hvilket gør det svært at tømme tarmen fuldstændigt. Det samme gør sig gældende for blæren, og derved bliver det også svært at tømme urinen. Problemer med blæren kan sameksistere med et rectocele, enten som urinretention ved afklemning af urinrøret eller som urininkontinens, hvis rectocele er langs et cystocele eller blæreprolaps. Andre symptomer på rectocele omfatter fækal inkontinens, behov for selvdigitering, bækken- eller rektalsmerter og seksuel dysfunktion.
Årsager til rectocele
Det vides ikke, hvor mange der lider af rectocele. Antallet varierer i forskellige undersøgelser fra 20-80 % afhængig af befolkningen. For eksempel viste en undersøgelse, at 40 % af kvinder, der havde født flere børn, havde asymptomatiske rectoceler. Et rectocele er forårsaget af langvarigt pres på bækkenbunden, og risikofaktorer omfatter graviditet og vaginal fødsel, fedme, kronisk forstoppelse og høj alder. Kronisk hoste eller bronkitis kan også forårsage pres på bækkenbundsområdet og øge risikoen for et rectocele.
Symptomerne på et rectocele påvirker livskvaliteten, og et rectocele kan øge risikoen for rektal prolaps.
Rektal prolaps og enterocele
Rektal prolaps ligner et rectocele, men det er ikke det samme. En prolaps af endetarmen udvikler sig ved overdreven belastning over tid, der fører til svaghed i bækkenbunds-musklerne og bindevævsskade, herunder nerveskade og neuropati. Dette resulterer igen i tab af modvirkende modstandskraft under afføring.
Rektal prolaps, også kaldet rektal procidentia, kan opdeles i forskellige stadier af progression. På et tidligt tidspunkt bliver endetarmen dårligt lukket, men forbliver i kroppen det meste af tiden. Dette stadie kaldes slimhindeprolaps eller delvis prolaps, hvilket betyder, at kun den indre slimhinde i endetarmen (endetarmsslimhinden) stikker ud fra anus. I det senere stadie, når endetarmen bliver mere prolapseret, kan ledbånd og muskler svækkes til et punkt, hvor en stor del af endetarmen stikker ud af kroppen gennem anus. Dette stadie kaldes komplet prolaps, og er det mest almindeligt anerkendte stadie af tilstanden. I starten kan endetarmen falde ud og trække sig tilbage afhængigt af personens bevægelser og aktiviteter. Men hvis tilstanden ikke behandles, kan endetarmen stikke hyppigere eller endda permanent ud.
Der er flere risikofaktorer og forskellige årsager til rektal prolaps, hvilket omfatter langvarig forstoppelse eller diarré, fødsel, store hæmorider samt anatomiske bækkenbundsdefekter såsom rectocele, cystocele og enterocele.
Et enterocele er, når tarmene (tyndtarmen) stikker ud gennem defekt eller svagt væv og forårsager symptomer på gentagen trang.
Der er 4 typer enterocele baseret på årsagen til bulen, der kan skyldes enten vedvarende tryk (kronisk hoste/ekstrem træning), graviditet/fødsel/østrogentab, tidligere reparationsprocedurer i bækkenbunden eller fødselsdefekter.
Behandling af rectocele
Rectocele er et strukturelt problem, hvor symptomerne oftest kan behandles med ikke-kirurgiske metoder, såsom medicinsk behandling, livsstilsændring, genoptræning af bækkenbunden eller transanal irrigation. Transanal irrigation kan reducere symptomerne på rectocele ved at bruge et produkt med lavt skyl (<250 ml) for at hjælpe til en fuldstændig tømning af endetarmen.