Urinvejene

Hvad er urinvejene, og hvordan fungerer de? 

Den normale blærefunktion med opbevaring og tømning af urin i blæren kaldes miktionsprocessen. Den er opdelt i en påfyldnings- og tømningsfase. Dette virker som en interaktion mellem centralnervesystemet og de nedre urinveje. Det er vigtigt, at alle dele af systemet arbejder sammen, så blæretømningen kan foregå normalt. Urinvejene består af nyrer (A), urinledere (B), blære (C) og urinrør (D).

Urinvejenes funktion

Nyrerne er to store, bønneformede organer placeret mod bagsiden af maven på hver side af rygsøjlen. De fjerner affaldsprodukter ved produktion af urin. De har et særligt system af små  rør (nefroner), som gør det muligt at filtrere affaldsstoffer. Nyrerne regulerer mængden af væske i kroppen, og mennesker producerer cirka 1,5 liter urin om dagen.

Urinlederne dræner urin fra nyrerne til blæren. De er 25-30 cm lange rør foret med glat muskulatur. Muskelvævet har peristaltiske bevægelser der fører urinen nedad. Urinlederne udmunder i blærens bagside via Trigonum-området, en ventil funktion forhindrer tilbageløb af urin til nyrerne.

Blæren er et hult organ, der lagrer urin, og som ligger i bækkenet over bækkenbunden. Blærens elastiske og muskulære væg kaldes detrusor og vil strække sig for at holde et gennemsnitligt maksimum volumen på 400-600 ml urin. Indersiden af blærevæggen er dækket af flere lag epitel (slimhinde). Slimhinden folder sig sammen, når blæren er tom, men strækker sig ud, når blæren fyldes. Det er normalt at tisse 4-8 gange om dagen og (0-1 om natten), normalt 200-400 ml hver gang.

Almindelige symptomer fra urinvejene

Vi er alle forskellige, og ikke alle symptomer fra urinvejene er lige alvorlige. Nogle, såsom inkontinens og urinvejsinfektioner (UVI'er) er mere almindelige, end du måske tror. Der er mange muligheder for behandling og afhjælpning af disse tilstande.

I dette afsnit fokuserer vi på de mest almindelige former for symptomer fra urinvejene (tisse-problemer), hvor intermitterende kateterisering kan være en del af løsningen. Informationen er generel og beregnet til at hjælpe dig videre - hvis du oplever, at du har nogle af de symptomer, vi beskriver, kan du kontakte din egen læge eller andet sundhedspersonale så du kan få den rette hjælp. Klik på listen nedenfor for at få yderligere information.

Yderligere læsning: Almindelige urinvejsproblemer