Brugerhistorier Hvad tænker 10-årige Alice om transanal irrigation?

Alice Tillman brænder virkelig for at tale om sit kendskab til TAI – tanken om, at andre børn skal igennem smertefulde procedurer på grund af tarmsygdomme, som hende selv tidligere, gør hende frustreret, når et alternativ er tilgængeligt. Hun håber, at alle børn, der har brug for det, vil kunne bruge trananal irrigation og få det sjove tilbage i deres liv

Fik familielivet tilbage

Alice Tillman er en glad 10-årig pige, der nyder at danse, svømme og ride, mens hun vokser i selvstændighed og selvtillid.

Hendes forældre, Anna og Peter, planlægger dagsture og pauser med familien. Deres taknemmelighed for disse muligheder er til at tage og føle på, for Alice blev født med fordøjelseskomplikationer, der hæmmede hendes tarmfunktion. Hendes diagnose krævede, at hendes forældre lavede et lavement for at tømme hendes tarm. Det var meget smertefuldt, men heldigvis var Alice i stand til at begynde at bruge transanal irrigation, TAI, og familien fik deres liv tilbage.

Vi spurgte Alice, hvad hun tænker om TAI:

Jeg er ikke bange, og det er ikke farligt.

"Jeg kan ikke huske, hvor gammel jeg var, da jeg startede med TAI, men jeg kan huske, hvor godt det føltes i forhold til det lavement, jeg var nødt til at bruge, og jeg har det godt nu.

Jeg kan næsten gøre alting selv, men min mor og far er altid sammen med mig.

Jeg burger TAI om aftenen cirka fem gange om ugen. Jeg synes, det er super, for før var det hver eneste dag.

Nu kan jeg danse og ride, og det havde jeg ikke tid til før. Jeg kan gøre alt det, mine venner gør nu. Jeg kan godt lide at danse og ride, være sammen med mine venner og se film.

Det kan nogle gange være svært med TAI, men for det meste går det godt, og nu hvor jeg bliver ældre, kan jeg næsten gøre alting selv, så det er bedre. Det gør ikke ondt i maven, som det gjorde med lavementet, som også gav kramper."

Det vigtigste for Alice er, at det ikke længere gør ondt, og at hun nu har tiden til at gøre sjovere ting - Anna Tillman, Alices mor