RIK kræver en velinformeret og motiveret patient, så denne overholder behandlingen, specielt hvis vedkommende er under stress eller har en anden sygdom, der skal tages hensyn til. Patienter skal være motiverede og have en vis håndfunktion.
Patientudvælgelse
Det kan generelt antages, at hvis en patient kan skrive og spise selv, så har vedkommende også håndfunktion til at kateterisere sig. Fysiske eller psykiske udfordringer, som nedsat syn og rysten på hænderne mm., bør ikke udelukke personer fra at udføre RIK. De har formentlig bare et større behov for støtte og oplæring. Når en person ikke er i stand til selv at udføre RIK, kan en partner, hjælper eller sundhedspersonale oplæres og udføre assisteret RIK. De fleste personer, der påbegynder RIK, har ikke noget problem med at håndtere det, men en person, som får en UVI, kan undertiden ønske at afbryde behandlingen.
Kvinder kan have svært ved at identificere urinrørsåbningen, men brug af spejl og en korrekt position og god støtte kan hjælpe.
Der er mange hjælpemidler til rådighed for at hjælpe patienter med selv at kunne udføre RIK, f.eks. håndtag, hvis man har nedsat håndfunktion. Nogle patienter kan have behov for at bruge en holder til at holde ben med ved spasticitet under RIK.
Patientoplæring
Oplæring og øvelse er afgørende for, at patienten vil lykkes med at udføre Ren Intermitterende Kateterisering. Mange mennesker har et begrænset kendskab til deres kropsfunktioner. For at sikre at patienten følger den anbefalede behandling, bør oplæringen give patienten forståelse af hans/hendes kropsfunktioner og den medicinske årsag til behovet for at foretage RIK.
Oplæring af en patient, der skal udføre RIK, bør omfatte:
- Information om patientens blærefunktion, og hvorfor Ren Intermitterende Kateterisering er valgt som behandling.
- Information om anatomi og identifikation af urinrørets åbning.
- RIK-teknik, herunder korrekt position af kroppen.
- Hygiejnerutiner, herunder håndvask og nedre toilette
- Håndtering af produkt samt, hvordan patienten får sine hjælpemidler, opbevarer disse og bortskaffer dem efter brug.
- Engangskatetre skal bortskaffes, efter de er brugt én gang.
- Alle katetre skal opbevares fladt og væk fra ekstreme temperaturer.
- Tal om eventuelle problemer, og find løsninger.
- Seksuelle forhold.
- Forebyggelse af forstoppelse og kostråd.
- Rejse med katetre.
- Sådan bestiller man produkterne.
- Aftale om opfølgningsbesøg.
Vurdering af evnen til egenomsorg:
- Generel helbredstilstand
- Kendskab til urinvejene
- Evne til at forstå informationen
- Motivation og mental forberedelse
- Under hvilke forhold skal RIK foregå
- Evne til at udføre RIK
- Overenstemmelse
- Behov for psykologisk støtte
Vurdering af kateteriseringshyppigheden
Patienten skal forstå vigtigheden af at holde den kateteriserede volumen lav, følge gode hygiejniske rutiner og den nødvendige regelmæssighed af kateteriseringen. En måde at gøre dette på er at forklare sammenhængen mellem UVI'er og volume/hyppighed. Højt intravesikalt tryk giver reduceret blodcirkulation i blærens slimhinde, hvilket øger risikoen for UVI. En blære, der har været udsat for høje tryk, kan øge risikoen for tilbagevendende UVI'er og urininkontinens i fremtiden.
Når patienten begynder på RIK, skal både mængden af naturlig vandladning og den kateteriserede vandladning måles for at bestemme hyppigheden af RIK. Et vandladningsskema kan være en stor hjælp.
Ultralyd eller kateterisering kan anvendes til at måle resturinen. For at bestemme hyppigheden bør patienten måle kateteriseret urin og den naturligt ladte urin ved toiletbesøg.
Hvis patienten ikke kan lade vandet selv overhovedet, behøver patienten normalt RIK 4 til 6 gange i døgnet for at sikre, at urinen i blæren ikke overstiger 400 ml. Det er vigtigt at have en forståelse for sammenhængen mellem RIK og væskeindtag. Hvis personen f.eks. har et øget væskeindtag, er det vigtigt at kateterisere oftere.
