Introduktion til TAI

Kom godt i gang med transanal irrigation

Det er vigtigt at få oplæring i transanal irrigation med en sundhedsfaglig person, inden du går i gang derhjemme. Desuden er det nyttigt at etablere en rutine for irrigationen. Det anbefales normalt at gå i gang med TAI efter et måltid om morgenen eller om aftenen. TAI er ikke en selvstændig løsning, den anbefalede kost skal stadig overholdes, og det er vigtigt at drikke nok vand. 

Sådan lykkes du med transanal irrigation

Faktorerne bag succes med TAI er:

  • Motivation
  • Realistiske forventninger
  • At give sig selv tid til læring og tilpasning

Et råd til alle, der starter med TAI, er at være velforberedt og give sig selv tid til at tilpasse sig de nye rutiner. Sæt en realistisk tidsramme. Det kan tage op til 12 uger at finde den optimale irrigationsrutine og få et tilfredsstillende resultat. Når indlæringsperioden er forbi, og du har fundet en rutine, der fungerer for dig, kan det være tilstrækkeligt at udføre TAI hver anden dag, men dette er meget individuelt.

Kroppen bliver nødt til at tilpasse sig behandlingen. Hav tålmodighed, og det vil være det hele værd!

TAI-dagbog

Brug af en irrigationsdagbog eller Navina Smart-appen til at følge op på behandling og fremgang er en god måde at hjælpe dig på. Også sundhedspersonalet kan ved hjælp af disse ting optimere behandlingen og finde en rutine, der fungerer for dig.

Når du bruger Navina Smart, overføres dine irrigationer nemt til Navina Smart-appen, og du kan nemt vurdere hver behandling. Læs mere om Navina Smart app her.

Brugerhistorier - Tarm

Her deler vores brugere deres historier om, hvordan de lever med og håndterer deres tarmproblemer.

Hvad er transanal irrigation eller TAI?

Behandling med tarmskylning, også kaldet transanal irrigation (TAI), er en mulighed, når andre behandlinger som medicin, kostændringer og væsker ikke har hjulpet.

Navina tarmpleje