The content of this page is intended for healthcare professionals only.

Are you a professional?

Sådan opnås der større overholdelse ved TransAnal Irrigation (TAI)

Et af de største problemer med TransAnal Irrigation (TAI) er, at mange brugere giver op for hurtigt – inden behandlingen har haft en chance for at være effektiv.

Når behandlingen først er blevet rutine, giver den gode resultater. Det er ikke en hurtig løsning, men en proces, og det skal både patienterne og sundhedspersonalet være klar over, når de begynder med TAI.


Vi bad to eksperter om at fortælle om deres syn på, hvordan man øger overholdelsen ved TAI.
Gabriele Bazzocchi full width

Overholdelse af TAI

Giuseppe Preziosi

Giuseppe Preziosis konklusioner om, hvordan man optimerer overholdelsen, er følgende:

  • Udvælg patienterne nøje, og fokusér på, hvordan du engagerer og underviser dem
  • Behandlingen skal være skræddersyet til den enkelte person, når det gælder hyppighed, vandmængde, ballonvolumen etc.
  • Det er vigtigt at vælge det rette udstyr. Det skal være udstyr, som passer til patienten og giver mulighed for individuel behandling
  • For at kunne opnå ovenstående er det af stor værdi, hvis udstyret hjælper med at overvåge fremskridtene

Gabriele Bazzocchi

Gabriele Bazzocchi fokuserer på videnskaben bag TAI, de peristaltiske bevægelser og trykket. Han viser resultaterne af sine forsøg, hvor han har målt trykket i tyktarmen under TAI og også vandtrykket og ballontrykket under forskellige betingelser. Studiet var en sammenligning mellem mærkerne Qufora, Peristeen og NavinaTM Systems.


Gabriele Bazzocchis resultater kan sammenfattes som følger:

  • Ikke alle TAI-teknikker kan sammenlignes fuldstændigt, hvad angår virkningsmekanisme, sikkerhed og virkning
  • Ved TAI skal tyktarmen være luft- og vandtæt. Derfor skal katetrene udstyres med en ballon hos patienter, der ikke har kontrol over lukkemusklen
  • Blandt det udstyr, der omfatter en manuel pumpe, er den vigtigste forskel med hensyn til sikkerheden, at der er en ventil på vandposens omslag. Denne ventil åbnes, hvis trykket bliver så højt, at det kan være farligt for tyktarmen.1 
  • En elektronisk pumpe sikrer et lavt og konstant luftgennemløb, som gør det muligt for ballonen at få den rette størrelse med et lavere internt tryk, hvilket gør tilpasningen bedre. Dette er den sikreste måde at puste kateterballonen op på ved TAI hos patienter med rygmarvsskade.2
  • Elektronisk udstyr er også præcist og er ikke påvirket af egenskaberne ved manuel oppustning, så det bliver nemmere at forebygge ukorrekt brug af irrigationssystemet.2
 
 
1. Bazzocchi G, Poletti E, Musco S. ISCoS annual meeting. 2016:Abstract 109.
2. Bazzocchi G, Musco S, Landi L. ISCoS annual meeting. 2016:Abstract 83.
Del