The content of this page is intended for healthcare professionals only.

Are you a professional?

Navina Smart app tips og tricks

Hvorfor skal jeg bruge appen til at overføre data og vurdere mine irrigationer?

Navina Smart appen er et nyttigt redskab til opfølgning på dine behandlinger og er med til at optimere indstillingerne for dig. Kombinationen af behandlingsdata og din subjektive oplevelse af forløbet kan både bruges til din egen opfølgning og ved samtaler med sundhedspersonalet.

Hvorfor får jeg en besked om Bluetooth®, når jeg prøver at synkronisere?

Din smartphone kommunikerer med Navina Smart kontrolenheden via en trådløs teknologi, der kaldes Bluetooth. Hvis appen beder dig om at aktivere Bluetooth, skal du gøre det via indstillingerne på din smartphone.

Hvis du har aktiveret Bluetooth på din smartphone, og beskeden stadig vises, når du prøver at oprette forbindelse til Navina Smart kontrolenheden, understøtter din smartphone eller din iOS/Android-version sandsynligvis ikke den korrekte version af Bluetooth, som hedder Bluetooth LE. Det betyder desværre, at din enhed ikke kan bruges sammen med Navina Smart kontrolenheden.

Bluetooth®-ordmærket og -logoer er registrerede varemærker, der ejes af Bluetooth SIG, Inc., og enhver brug af sådanne mærker, som DENTSPLY International foretager, sker under licens.

Hvordan foretager jeg en evaluering?

Vælg Evaluering i hovedmenuen. Så kommer du til en liste med evalueringer. Vælg plus-tegnet [+] i skærmens øverste højre hjørne for at foretage en
ny evaluering.

Hvor ofte kan jeg vurdere min irrigation?

Du kan kun vurdere den seneste irrigation. Du bliver bedt om at foretage en vurdering, når du har
overført en ny irrigation fra Navina Smart kontrolenheden. Du bliver også bedt om det, når du
skal til at starte en ny overførsel. Det er din sidste mulighed for at foretage en vurdering. Du kan også til enhver tid foretage en
vurdering ved at vælge den seneste irrigation fra irrigationslisten og i det næste
billede trykke på knappen Vurdér denne irrigation.

Hvordan kan jeg videresende mine irrigationsrapporter?

Klik på Send rapport i hovedmenuen. Rapporterne bliver vedhæftet en e-mail, og du kan vælge at sende mailen til dig selv eller til andre modtagere, f.eks. sundhedspersonalet. Hvis du har angivet en e-mailmodtager under indstillinger, bliver denne adresse automatisk vist i e-mailen hver gang. E-mailen indeholder også det navn, du har angivet som Brugernavn under Indstillinger.

De rapporter, der vedhæftes, er følgende:

Irrigationsdata: Alle fakta om din irrigation (f.eks. vandmængde, ballonstørrelse, vandgennemløb, varighed) samt vurderingsoplysningerne (f.eks. tilfredshedsscore, rapporterede problemer, kommentarer)

Evalueringsdata: De svar, du har givet i evalueringsspørgeskemaerne

Rapportgrafer: En visuel repræsentation af dine irrigationsdata

Hvad nu, hvis de viste timer og datoer for mine irrigationer ikke er nøjagtige?

Du kan altid ændre tiden og datoen, der foreslås af Navina Smart appen for en irrigation. En sådan ændring vil også påvirke fremtidige behandlinger og gøre dem mere præcise. Redigér tidsstemplet ved at klikke på irrigationen i irrigationslisten og derefter på redigeringssymbolet i feltet Dato og tidspunkt.

Det er ikke den korrekte varighed, der er vist for min irrigation. Hvordan ændrer jeg det?

Vælg en irrigation i irrigationslisten, som du vil ændre varigheden for, ved at klikke på den. Klik på pil-tegnet [>] i boksen Irrigationens varighed i billedet med irrigationsoplysninger. Skift Tømningstidspunkt ved at klikke på redigeringssymbolet. Den samlede tid bliver ændret tilsvarende efter justeringer i Tømningstidspunkt. Den tid, der vises for Vandtilførsel, er den tid, du har brugt til vandtilførsel og ballonjusteringer.

Hvordan tjekker jeg irrigationer og evalueringer i mine Navina Smart rapporter?

Når du har sendt dine rapporter via e-mail, kan de åbnes fra Sendte meddelelser i mailen på din mobilenhed. Hvis modtagerne af e-mailen gerne vil tjekke filerne, klikker de bare på de vedhæftede filer. Så bliver data vist i Excel.

Når du gennemgår filerne på en computer, kan du opnå bedre læsbarhed ved at bruge funktionen Tekst til kolonner i Excel.

Brug af Navina

Download Navina Smart appen til iOS/Android

AppStore Google Play
Del