The content of this page is intended for healthcare professionals only.

Are you a professional?

Inkontinens

Hvis du har urininkontinens, kan du opleve en ufrivillig lækage af urin på grund af tab af blærekontrol.

Folk undgår ofte at søge hjælp, fordi de synes, det er flovt – og det betyder, at tilstanden nogle gange ikke bliver behandlet. Det er meget uheldigt, da den underliggende årsag ofte kan behandles, og behandlingen kan forbedre livskvaliteten dramatisk.

Symptomerne på og graden af urininkontinens kan variere lige fra urinlækage af og til, når du hoster eller nyser, til, at du har en så pludselig og stærk trang til at lade vandet, at du ikke når ud på toilettet i tide.

Der er forskellige former for inkontinens. De mest almindelige er stress-, trang- og overløbsinkontinens.

Susans historie

Susan blev inkontinent efter fødslen af et dødfødt barn. Senere fik hun en kræftdiagnose, som gjorde hendes blæreproblemer værre. Hun fortæller, hvordan RIK har ændret hendes hverdag.

Typer af inkontinens

Stressinkontinens

Stressinkontinens er lækage af urin, når du presser – stresser – blæren ved at hoste, nyse, grine, motionere eller løfte noget tungt.

Stressinkontinens opstår, når lukkemusklen og/eller bækkenbunden ved blæren er svækket. Hos kvinder kan det skyldes fysiske ændringer på grund af graviditet, fødsel og menopause.

Hos mænd kan fjernelse af prostata føre til denne type inkontinens.

Behandlingen afhænger af, hvor kraftige symptomerne er, og går fra rådgivning om adfærd og fysioterapi til medicin og operation.

Tranginkontinens

Dette er en pludselig stærk trang til at lade vandet efterfulgt af ufrivillig lækage af urin. Blæremusklen trækker sig sammen og giver dig måske kun få sekunders varsel om, at du skal på toilettet. Ved tranginkontinens skal du måske lade vandet ofte, også om natten.

Tranginkontinens kan skyldes urinvejsinfektioner, noget, der irriterer blæren (lægemidler, madvarer osv.), urinretention, tarmproblemer, Parkinsons sygdom, Alzheimers sygdom, slagtilfælde, tilskadekomst eller skader på nervesystemet i forbindelse med sklerose. Hvis der ikke er nogen kendt årsag til det, kaldes tranginkontinens også overaktiv blære.

Behandlingen afhænger af, hvor kraftige symptomerne er, og går fra rådgivning om adfærd og fysioterapi til medicin, kateterisering og operation. Ofte virker en kombination af behandlinger bedst.

Overløbsinkontinens

Hvis du ofte eller hele tiden drypper urin, kan du have overløbsinkontinens, som er manglende evne til at tømme blæren. Nogle gange har du det måske, som om du aldrig helt tømmer blæren. Når du prøver at lade vandet, producerer du måske kun en svag urinstråle. Denne type inkontinens kan forekomme hos personer med en beskadiget blære, forsnævring i urinrøret eller nerveskader på grund af sukkersyge og hos mænd med prostataproblemer.

Behandlingen afhænger af, hvor kraftige symptomerne er, og går frakateterisering, rådgivning om adfærd og fysioterapi til medicin og operation. Ofte virker en kombination af behandlinger bedst.

Blandingsinkontinens

Hvis du oplever symptomer på flere typer urininkontinens, f.eks. stressinkontinens og tranginkontinens, har du blandingsinkontinens.

Andre mindre almindelige former for inkontinens er:

Funktionel inkontinens: Ældre voksne eller handicappede kan opleve inkontinens, blot fordi en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse afholder dem fra at komme på toilettet i tide. For eksempel kan en person med alvorlig gigt måske ikke knappe sine bukser op hurtigt nok.
Total inkontinens: Denne betegnelse bruges af og til til at beskrive kontinuerlig lækage af urin dag og nat eller periodisk ukontrolleret lækage af store mængder urin.
I sådanne tilfælde har blæren ikke nogen lagringskapacitet. Nogle mennesker har denne type inkontinens, fordi de er født med en anatomisk deformitet. Det kan skyldes skader på rygmarven eller urinvejene eller ved en unormal åbning (fistel) mellem blæren og en tilstødende struktur, f.eks. skeden.

Behandlingen afhænger af, hvor kraftige symptomerne er, og går fra kateterisering, rådgivning om adfærd og fysioterapi til medicin og operation, ofte i kombination.

Del