The content of this page is intended for healthcare professionals only.

Are you a professional?

Diabetes og blæresymptomer

Sukkersyge (diabetes mellitus)

Diabetes mellitus, som vi ofte bare kalder sukkersyge – er en gruppe stofskiftesygdomme, hvor en person har forhøjet blodsukker, enten fordi kroppen ikke producerer insulin nok, eller fordi cellerne ikke reagerer på den insulin, der produceres.

Sukkersyge kan øge risikoen for komplikationer forskellige steder i kroppen. En almindelig komplikation er neuropati, og den starter normalt i de længste nerver og påvirker derfor fødderne først. Neuropati betyder, at nerverne bliver beskadiget, og det medfører tab af følelse.

diabetes full width Woman using blood sugar measuring device on her finger

Sådan påvirker sukkersyge blæren

Neuropati på grund af sukkersyge kan ende med at påvirke blærefunktionen. Det kan være uopdaget i lang tid, og derfor bliver behandlingen ofte sat i gang for sent.

Effekten af neuropati på blæren er tre forskellige forandringer. For det første er der en nedsat følsomhed i blæren. Det betyder, at du ikke på samme måde kan mærke, at blæren er fyldt, og det medfører knap så hyppige besøg på toilettet for at tømme blæren.

For det andet stiger blærens rumfang på grund af det – fordi du ikke mærker, at du skal tømme blæren. Du vil måske kun gå på toilettet en eller to gange om dagen?

For det tredje får du nedsat kontraktilitet af blæren – og det gør det umuligt at tømme blæren helt. Det medfører retention, urinvejsinfektioner, inkontinens (nogle gange tegn på for stor aktivitet) og i det lange løb en øget risiko for nyresvigt.

Disse ændringer fører til en forstørret, akontraktil, hypotonisk blære, som i starten ikke nødvendigvis giver så mange symptomer. Men når lukkemusklen også bliver påvirket, kan det føre til urinretention, inkontinens og gentagne urinvejsinfektioner. Nogle mennesker har også blæreparese med smertefuld kronisk urinretention.

Dét skal du holde øje med, hvis du har sukkersyge

Da symptomerne kan være snigende, bemærker du måske ikke noget.

Et hurtigt selvtjek kan give nogle spor:

  • Hvor ofte går du på toilettet for at tømme blæren? Mindre end 4 gange?
  • Føler du, at du skal anstrenge dig for at tømme blæren?
  • Føler du, at blæren ikke er tømt?
  • Har du haft flere urinvejsinfektioner det sidste år?
  • Hvis du kan svare ja på et eller flere af disse spørgsmål – kan et tjek måske være en god ide. Det samme gælder, hvis du har andre generende symptomer fra urinvejene.

Links

Relaterede links

diabetes.dk
Diabetesforeningen er en interesseorganisation, der siden 1940 har støttet diabetikere i Danmark.

idf.org 
International Diabetes Federation er en paraplyorganisation for 230 nationale diabetesforeninger i 170 lande. Deres mission er at uddanne og skabe større bevidsthed om sygdommen samt vejlede og støtte de mennesker, der er ramt af sygdommen.

Del