The content of this page is intended for healthcare professionals only.

Are you a professional?

Anatomi og fysiologi

De nedre urinveje


De nedre urinveje omfatter urinblæren med blæremuskulatur (detrusormusklen), urinrør (urethra) og lukkemusklen (sphincter), som lukker urinrøret. Urinblærens funktion er at oplagre og udtømme urin.

Muskulaturen i bækkenbunden har en vigtig funktion for kontinensen. Urinblærens væg er opbygget af et netværk af sammenflettede muskelfibre i flere lag. Indvendigt er den beklædt med epitelvæv (urotel), som løbende fornyes. I den beskyttende hinde af urotel er der blandt andet antistoffer. Hinden medvirker også til infektionsbeskyttelsen.

For at forhindre at urinen løber tilbage mod nyrerne, udmunder urinlederne skråt ned i urinblæren. I overgangen fra urinlederne til urinblæren opstår da en ventilfunktion, som forhindrer, at urin trykkes tilbage mod nyrerne (reflux).

Urinrørets længde er hos kvinder 3–5 cm og hos mænd ca. 20–27 cm og består af en blanding af glat og tværstribet muskulatur. Urinrørets lukkemuskel har to funktioner. Den ene er at holde urinen tilbage i urinblæren under oplagringsfasen, den anden er, at musklen slapper af omkring urinrøret, når urinblæren skal tømmes. Det kræver et fint samspil mellem urinblæren og urinrøret. Vi er kontinente, fordi trykket i urinrøret er højere end trykket i urinblæren.

Blærevolumen

Hovedparten af døgnet skal urinen oplagres i blæren under lavt tryk. Trykket er lavt, uanset om blæren indeholder 5 eller 500 ml.

Eftersom nyrernes urinproduktion ikke kan overvinde et tryk på mere end ca. 40 cm H2O, kan et højere blæretryk end dette føre til kortere eller længere perioder med anuri og dermed til nyreskader på længere sigt. Et lavt tryk i urinblæren beskytter nyrerne og modvirker urininkontinens.

I oplagringsfasen skal de afferente impulser til CNS ikke nå frem til bevidstheden, før blæreindholdet er 150–200 ml. Normalt føler vi først behov for at tømme blæren ved ca. 400 ml. I gennemsnit tømmer vi blæren 4–8 gange per døgn. Her forekommer dog betydelige inter- og intraindividuelle variationer.

Den neurogene miktionsrefleks

Centre i det centrale nervesystem regulerer urinvejsfunktionen


Flere centre i centralnervesystemet styrer den normale urinvejsfunktion. I pons (hjernestammen) sidder de primære centre for koordineringen af oplagring og udtømning af urin. Disse påvirkes igen af impulser fra den cerebrale cortex og dermed viljen. Generelt kan man sige, at den suprapontine funktion er at hæmme miktionsrefleksen. De lange baner i rygmarven fra pons til conus overfører koordinerede signaler fra og til blære og urinrør.

Perifert innerveres de nedre urinveje såvel af det autonome (af viljen uafhængige) som det somatiske (viljestyrede) nervesystem. Parasympathicus fra rygmarvssegmenterne S2–S4 bidrager med afferente (sensoriske) og efferente (motoriske) nerver via n. pelvicus. De efferente nerver overfører impulser til detrusor via muskarine receptorer, som fører til blæretømning.

Sympathicus fra T10–L2 løber via n. hypogastricus. Sympathicus styrer de nedre urinveje hovedsageligt via alfa-receptorer, som udvirker kontraktion af glat muskulatur, primært blærehals-, prostata- og urethramuskulaturen.

Den somatiske (viljestyrede) innervation går via n. pudendalis til den tværstribede muskulatur i urethra og bækkenbunden.

Passiv (ikke viljestyret) kontinens opretholdes af en konstant tonus i den tværstribede muskulatur omkring urethra og af aktivitet i sympathicus. Ved stærk vandladningstrang kniber vi bevidst, hvilket fører til kontraktion af bækkenbundens tværstribede muskulatur.
Del