The content of this page is intended for healthcare professionals only.

Are you a professional?

Dit barn og kateterisering

Det kan være stressende at være forældre til et barn, der har problemer med at tømme blæren. Ud over alle de normale opgaver, du har som forælder, skal du også lære dit barn at tømme blæren, sandsynligvis med et kateter. Det er også dig, der skal sørge for, at barnet kateteriseres jævnligt, også når det er i børnehave, i skole eller på besøg hos venner eller familie.

Privatliv

Det er vigtigt, at dit barn forstår, at blæretømning er en privat sag, som skal gøres på toilettet. Du bør derfor begynde med kateterisering på badeværelset så hurtigt som muligt. Når dit barn begynder i skolen, bed skolen om de kan sætte et skab op på et af toiletterne. Skabet kan bruges til opbevaring af katetre og andet udstyr.

Skemalagt kateterisering

Det er en god hjælp, hvis har nogle tricks der kan hjælpe dit barn med at huske hvornår det er tid til at kateterisere sig. Prøv ikke at være "en løftet pegefinger" overfor dit barn, da det kan have den modsatte effekt. Det er vigtigt at tilpasse de planlagte kateteriseringer til dit barns dagligdag. Måske kan det udføres i forbindelse med andre aktiviteter, eksempelvis før måltider og snacks. Mange børn bruger deres mobiltelefon som en påmindelse. I skolen skal kateteriseringen tilpasses dit barns skoleskema. Sørg for at dit barn altid har adgang til den plan I har lagt for de daglige kateteriseringer. Lad dit barn tage så meget ansvar som muligt selv for tømning af blæren. Det er vigtigt at huske, at konstante påmindelser (fra dig, andre eller mobiltelefonen) om at nu er det tid til kateterisering, kan have en negativ effekt - da barnet kan blive afhængig af disse påmindelser, hvilket kan forsinke hans/hendes tiltro til sig selv.

Det kan til tider være en udfordring. Men det er alle anstrengelserne værd, når du ser at dit barns selvtillid og uafhængighed øges. Det er en styrke for dit barn at vide, at han/hun selv kan klare toiletrutinen når han/hun besøger venner, overnatter ude eller måske endda tager på lejrtur.
Del