The content of this page is intended for healthcare professionals only.

Are you a professional?

Kunsten at oplære i RIK

Der er en første gang for alt ...

LoFric som Startkateter

Startkatetern kampanjEn god start er vigtig. Hvorfor det? Jo, for en god begyndelse øger sandsynligheden for, at patienten fortsætter med behandlingen. Læs mere om hvordan netop LoFric kan gøre Ren Intermitterende Kateterisering nemmere.

Vi mener, at LoFric er et godt kateter at lære RIK med. Netop LoFric kan være svaret på manges ønske om et diskret, hygiejnisk og effektivt kateter. Flere af vore katetre har et håndtag, som giver bedre greb og øget kontrol af kateteret. Katetrene er foldbare, hvilket gør dem diskrete og lette at have med sig i alle situationer. Endeligt har de en skånsom overflade, der gør det sikkert at anvende kateter - også ved langtidsanvendelse. Mange af disse egenskaber bridrager til at mindske risikoen for urinvejsinfektioner.

At oplære i Ren Intermitterende Kateterisering, RIK, kan af og til være en udfordring, men oftest er resultatet en meget tilfreds patient

Vi vil gerne videregive nogle af de gode råd og erfaringer som andre erfarne sygeplejersker har bidraget med. Vi håber, at dette kan forenkle oplæringen i RIK.


Del gerne dine erfaringer med os således, at vi sammen kan optimere informationen om RIK.

Udfordringer når patienten skal lære RIK

Fysiske forudsætninger

Patientens fysiske forudsætninger kan påvirke evnen til at lære RIK.
  • Overvægt
  • Nedsat motorik
  • Spasticitet
  • Nedsat syn
Oftest findes der løsninger på problemerne. Enkelte patienter kan opleve ubehag ved kateterisering, hvilket bevirker at patienten spænder. Nedsat mobilitet kan f.eks. gøre det svært for kvinden at kateteriserer stående og måske nå urethra, men med den rette stilling og enkle hjælpemidler kan dette løses på en god måde.

Mentale forudsætninger

Ind i mellem kan patientens følelsesmæssige og mentale forudsætninger opleves som en forhindring, men med god forberedelse og information plejer patienten, at få motivation og tryghed nok til at modtage oplæringen.
  • Mentalt uforberedt og ikke kan se gevinsten ved terapien
  • Kognitive begrænsninger
  • Stress
  • Bange for eventuel smerte
  • Genert eller ser sociale forhindringer ved RIK
Den første reaktion kan handle om ikke at ville være anderledes, eller at man er nervøs for at få mere besvær i hverdagen. Oftest oplever patienten det modsatte når hun/han har lært RIK, men processen tager selvfølgelig lidt tid.

Nogle gode råd fra erfarne sygeplejersker

Mange sygeplejersker henviser til værdien af, at indlæring tager tid. At patienterne er mentalt forberedte og har mulighed for slappe af er vigtigt – og at de ser gevinsten ved terapien. Fordelene ved at blive tør, for at slippe for hyppige toiletbesøg og at nedsætte infektionerne kan være motiverende faktorer. At have en god kontakt til sygeplejersken, der oplærer, giver tryghed.

Andre tips om hvordan motivationen bliver optimal
  • Send RIK vejledningen til patienten inden første besøg
  • Afse god tid til besøget
  • Begynd med at vise billeder
  • Giv tid til at dette bundfælles – lad patienten bestemme tempoet
  • Talt med patienten om dennes livssituation
  • Motivér med eksempler fra hverdagen
  • Vælg et kateter med et godt greb
  • Afdramatisér
  • Fortæl historier fra andre brugeres situationer
  • Følg op
Del